Bestemmelsesstedsprincippet. Hvad betyder bestemmelsesprincippet for momsen? Hvilken betydning har bestemmelsesprincippet for små virksomheder? Hvordan registreres en transaktion, der er omfattet af bestemmelsesprincippet? Hvad er EU’s destinationsprincip? Hvad vil der ske med momssystemet i 2021?
Definition af destinationsprincippet
Kort svar: Bestemmelsesprincippet betyder, at du opkræver moms i kundens land i stedet for moms i Danmark. Så hvis du er en dansk virksomhed, der sælger en PDF-fil med information til en tysk kunde, skal du opkræve tysk moms i stedet for dansk moms. Bestemmelsesprincippet betyder, at du opkræver moms i kundens land i stedet for moms i Danmark. Så hvis du er en dansk virksomhed, der sælger en PDF-fil med information til en tysk kunde, skal du opkræve tysk moms i stedet for dansk moms.
En anden måde at beskrive det på er, at momsen tilfalder det lands skattekontor, hvor tjenesteydelsen eller varen forbruges. Dette fører til gengæld undertiden til vanskeligheder med at afgøre, i hvilket land noget skal anses for at være handlet (forbrugt).
Systemet vil snart omfatte alle varer og tjenesteydelser, der sælges i EU, ikke kun e-tjenester. Det skulle oprindeligt have været indført i 2021, men er blevet fremskyndet til den 1. juli 2021 og gælder kun for B2C-salg på nuværende tidspunkt. Det gælder med andre ord, hvis du sælger varer til privatpersoner i andre EU-lande. Ordningen vil gælde for alle varer og tjenesteydelser fra 2022 (foreløbigt).
I øjeblikket er det lidt uklart, hvad der vil ske med B2B-salget. Indtil videre vil det fortsat være muligt at sælge uden moms under ordningen med omvendt betalingspligt mellem virksomheder, der opererer inden for EU.
Konsekvenserne af bestemmelsesprincippet
Dette kræver naturligvis også momsregistrering i kundens land for at kunne bogføre og betale den tyske moms. Det vil betyde 27 lande, 27 forskellige momsregistreringer og 27 momsangivelser (sandsynligvis) mindst hvert kvartal. Den vanskeligste momsangivelse er sandsynligvis den bulgarske momsangivelse, som anvender det kyrilliske alfabet. Ret besværligt, ikke sandt? Ikke ifølge EU. De siger, at dette system vil spare virksomhederne millioner og atter millioner og atter millioner og at det vil spare enorme mængder af tid, og at alting vil køre mere gnidningsløst.
Yeah right! Tror du også på julemanden?
EU’s løsning til at “forenkle” dette er den såkaldte MOSS-tjeneste, som bogfører al moms, der er opkrævet i forskellige EU-lande i en given periode, og derefter betaler den til det tyske skattevæsen, som distribuerer den til skattemyndighederne i andre lande. Dette system anvendes allerede til e-tjenester. Det lyder praktisk, men regnskabet er meget kompliceret. En mere realistisk løsning er at bruge eksterne tjenester som Octobat eller Quaderno, men de klarer ikke regnskabet for dig…
Du har brug for 27 forskellige indkomstkonti, et for hvert land, hvor du kan få kunder, og ca. tre gange så mange momskonti, et for hvert lands momssats, som skal afregnes og afstemmes, hver gang der skal afregnes moms. Desuden skal dette ideelt set være knyttet i dit regnskabsprogram til en specifik momsangivelse i dit MOSS-system. Hvis du har et regnskabsprogram med momskoder, skal alle disse ca. 80 momskoder indtastes, kodes korrekt, sammenlægges og opdateres i regnskabsprogrammet. Et godt tip er, at du skal gøre dette manuelt.
Resten af verden er også ved at gå over til et momssystem for destinationer, hvilket betyder, at hvis du får en kunde i Australien, skal du skynde dig at registrere dig for moms der og løbende indsende momsangivelser for det pågældende land. Hvis du sælger tjenester, som giver dig kunder fra hele verden, f.eks. software, skal du faktisk forhåndsregistrere dig til moms i alle lande i verden og indsende momsangivelser for alle disse lande. Det er naturligvis praktisk talt umuligt for en lille virksomhed, men politikerne synes at være ligeglade.
Se blot på dette eksempel, da Mexico indførte digital moms for udenlandske sælgere af digitale tjenester til kunder i Mexico. Det blev indført den 1. juli 2020, og i februar 2021 havde KUN 86 virksomheder i hele verden registreret sig. Der er helt sikkert mere end 86 virksomheder i hele verden, der sælger digitale tjenester til kunder i Mexico, og dette system fungerer simpelthen ikke, medmindre man er en gigantisk global aktør som Apple eller Google.
Ud fra min egen erfaring kan jeg sige, at det er virkelig besværligt at administrere “kun” nordisk moms alene på hovedkontoret i Stockholm i det nuværende regelsæt og med opdateringer af momssatser og -regler. Med det nye system skal systemer og procedurer tilpasses på forhånd for at være “compliant“, som det hedder, og for at kunne håndtere alle verdens momssatser!
Dette er vanskeligt selv for en mellemstor multinational virksomhed. Helt ærligt umuligt for en lille virksomhed.
En detaljeret forklaring af destinationsprincippet
Som navnet antyder, har princippet noget med destinationen at gøre. Da det drejer sig om moms, skal der gøres noget med momsen på bestemmelsesstedet. Men hvad sker der?
Bestemmelsesprincippet for moms betyder, at momsen skal opkræves efter køberens/kundens sted, ikke efter sælgerens.Når du går ned i supermarkedet og handler, betaler du en pris, der omfatter 25 % moms på bøger og 25 % moms på fødevarer (i Danmark har vi den samme momssats på alt i modsætning til de fleste andre lande). Supermarkedet lægger momsen til og opkræver den, hvorefter supermarkedet indsender momsen til skattevæsenet. Så længe supermarkedet og kunden befinder sig i samme land, f.eks. Tyskland, er alt i orden. Supermarkedet opkræver tysk moms fra den tyske kunde.
Men hvis du har en anden type virksomhed, der sælger internationalt, er der problemer med destinationsprincippet. Lad os antage, at du sælger oversættelser mellem engelsk og tysk. Så kan du selvfølgelig få en ordre fra en kunde et sted i verden, som ønsker at oversætte en engelsk tekst til tysk. Det kunne være et websted, som ønsker at udvide og oversætte webstedet og skabeloner til europæiske sprog. Et eksempel er et russisk firma Space X-Chimp, som bl.a. sælger WordPress-skabeloner til hjemmesider. De har f.eks. en rigtig fed skabelon der hedder Author’s Notepad, som du kan downloade her. Den findes allerede på bl.a. engelsk og tysk, men nu vil de gerne understøtte flere sprog. Hvis de så hyrer dit tyske firma til at lave oversættelserne, så er det en rigtig træls omgang for dit regnskab. Så skal du som tysk virksomhed sælge ydelserne efter bestemmelsesprincippet, inkl. 16,67% russisk moms på den digitale ydelse, eller 20% hvis det tæller som en almindelig ydelse. Så skal du forsøge at finde ud af på en eller anden måde og på et eller andet sprog, hvilken momssats der gælder i Rusland. Så hvis du tilfældigvis får en kunde fra et andet land, skal du skynde dig at registrere dig for moms i kundens hjemland og gøre dig bekendt med hele momssystemet i det pågældende land, inden du fakturerer og finder ud af, hvilken momssats der gælder i det pågældende land for den pågældende tjenesteydelse. Er det uretfærdigt? Ikke ifølge politikerne. At man skal lære russisk for at forstå de russiske momsregler er der tilsyneladende ingen, der tænker på.
Destinationsprincippet vil blive indført globalt, og EU, som elsker at maksimere bureaukratiet for virksomheder, vil være den første i rækken. Rusland har allerede reageret ved at indføre destinationsprincippet for B2B-transaktioner allerede i 2019. Så hvis du sælger en digital tjeneste til en virksomhed med hjemsted i Rusland, skal du straks registrere dig for moms i Rusland(!) og fakturere efter destinationsprincippet!
Hvad er momsoprindelsesprincippet?
Oprindelsesprincippet er det oprindelige momsprincip, men navnet henviser faktisk til, at momsen og momssatsen er styret af oprindelseslandet. Momssatsen bestemmes derfor af, hvor det faste forretningssted er beliggende i momsmæssig henseende. Hvis du er en dansk virksomhed, der sælger en tjenesteydelse til en tysker, skal du betale den danske momssats, fordi sælgerens oprindelsesland er Danmark. Det betyder, at du altid sælger efter danske moms- og faktureringsregler, uanset hvilket land kunden befinder sig i. Det er meget nemmere end at lære verdens momssystem og momssatser, men uretfærdigt for en dansk virksomhedsejer, der skal opkræve 25 % moms, mens en sælger på Guernsey, som ikke har noget momssystem, ikke skal opkræve moms og kan opkræve en meget lavere pris.
Supplerende undersøgelser
Bestemmelsesprincippet har faktisk været den grundlæggende idé bag momsen siden 1960’erne, men af årsager, der er forklaret tidligere i artiklen, blev det for kompliceret for virksomhederne at sælge til den momssats, der gælder der, hvor noget forbruges (handles). Det er det stadig(!) Der blev derfor indført en kombination af systemer. Virksomhederne kunne sælge til deres eget lands momssats eller, hvis de sælger til en virksomhed, fakturere efter reverse charge-princippet, som allerede er bestemmelsesprincippet, bortset fra at køberen selv skulle afregne momsen, fordi han er mere fortrolig med momssystemet i det land, hvor han er registreret.
Nu gælder dog bestemmelsesprincippet (all-in), og sælgeren fakturerer køberen med landets moms fra starten, således at køberen modtager en faktura med sit lands moms allerede på den. I teorien er dette perfekt, men i praksis er det katastrofalt, da den administrative administration i forbindelse med registrering og fakturering stiger eksponentielt. Det eneste, der kan redde små virksomheder, er at fakturere gennem et factoringfirma, der er momsregistreret i alle universets jurisdiktioner.
Den finansielle risiko for et sådant factoringfirma er meget høj, når det drejer sig om alle former for salg af tjenesteydelser og varer, som ofte indebærer fejl som følge af forkert momsbehandling, fejlfortolkning af momsregler, misforståelser, ændringer i momsreglerne og momsændringer med tilbagevirkende kraft, der giver alvorlige finansielle hovedpineproblemer, og vanskelighederne ved at fakturere den korrekte moms på alle mulige salg rundt om i verden. Disse factoringvirksomheder er derfor nødt til at lægge en betydelig risikopræmie til deres priser for at beskytte sig mod de skattemæssige konsekvenser. Forestil Dem noget så simpelt som at fakturere for paintball i et hjemland, hvor selv det svenske skattevæsen og den svenske skattedomstol havde fejlfortolket loven og var nødt til at rette sig efter retspraksis. En virksomhed, der skal være ekspert i salgstransaktioner i alle lande, er en opgave, som kun de største globale revisionsfirmaer kan klare. Der skabes derfor et oligopol med hensyn til grænseoverskridende fakturering og de priser, der opkræves.
Hvilke små virksomheder skal kunne betale for denne service, og hvem vil kunne klare regnskaberne selv?
Er der nogen, der har en løsning på dette problem?