Regnskab for OSS-salg. Hvordan registrerer man salg til andre lande med lokal moms? På hvilken konto skal den danske moms bogføres? Hvordan skal moms afregnes efter den 1. juli 2021 ved salg til andre lande? Hvordan registreres salg med lokal moms? Er OSS det samme som MOSS?
“Jeg har et hurtigt spørgsmål om OSS. Vi importerer varer fra Kina til Danmark og sælger disse varer rundt om i Europa og uden for EU.”
“Når du registrerer dig for OSS, skal du så holde styr på hver enkelt transaktion, til hvilket EU-land disse varer sælges til, og skal du så afregne moms i hvert enkelt EU-land forskelligt?”
Ja, enten direkte på forskellige brugerdefinerede konti, eller du lægger alt sammen i Excel-ark og bogfører totaler. Hvordan man gør det, og hvordan man overholder de eksisterende regnskabsregler, er der ingen, der har tænkt over, så alle må lukke øjnene og kaste pile på tavlen og håbe på, at det bliver rigtigt, når der om nogle få år vil være holdninger til, hvordan det skulle have været gjort osv.
“F.eks. bogføres salg til Polen med én momssats og Spanien med en anden osv.”
Ja.
“Det føles meget besværligt og tidskrævende, når man sælger til mange forskellige EU-lande pr. kvartal.”
Ja, at maksimere bureaukratiet er EU’s raison d’etre, og EU gør hele tiden en ekstra indsats for at sikre, at virksomhederne tvinges til at gøre alt andet end det, der giver indtægter.
Registrering af salg med lokal moms i et andet land
Ja, nu er EU’s vanvid ved at gå helt amok, jeg har advaret om dette siden 2014, og det værst tænkelige scenarie er nu ved at blive en realitet set fra en lille virksomheds perspektiv. Det bureaukratiske rod er ved at nå nye højder.
MOSS, som tidligere blev brugt til at bogføre lokal moms efter land for elektroniske tjenester, er nu blevet omdøbt til OSS, og nu skal du også bogføre alt fjernsalg (varesalg) til enkeltpersoner i andre EU-lande i dette system. Spansk moms 21 % til spanske privatkunder, polsk moms 23 % til polske privatkunder osv.
Regnskabsplanen for 2021 er ikke tilpasset disse nye regler, som træder i kraft den 1. juli 2021.
Der er ingen god måde at løse dette på, fordi disse regelændringer simpelthen ikke fungerer i praksis, hvilket åbner et endnu større hul i systemet for momssvig end det, der allerede findes i det “midlertidige EU-momssystem” – som har været midlertidigt i et par årtier nu. De erstatter et dårligt momssystem med et endnu dårligere system, og det er desværre tilfældet.
I teorien vil det dog være enklere på nogle måder. Du fakturerer med den momssats, der gælder der, hvor kunden befinder sig. Sælgere fra lande med lav moms har ikke længere nogen fordel, da kunden altid beskattes med deres lokale momssats, uanset hvorfra man sælger, men i praksis bliver det et bureaukratisk mareridt for virksomhederne.
Denne vejledning på engelsk kan også være nyttig
Løsning: ophøre med at sælge i EU?
“Tak for et godt svar, jeg læser ofte dit websted.
Så den bedste løsning, hvis man i øjeblikket er lidt over grænsen, er at udelukke salg inden for EU helt for at undgå problemet og kun sælge i Danmark og uden for EU.”
Ja, desværre er dette den samme “løsning”, som mange små virksomhedsejere fandt på i 2015, da der blev indført moms i henhold til kundens land på salg af elektroniske tjenester. Det var også en medvirkende faktor til BREXIT, fordi det især i Det Forenede Kongerige med sin høje momsregistreringsgrænse (svarende til næsten 1 million DKK) gjorde mange små virksomhedsejere sure – de havde slet ikke skullet beskæftige sig med moms før.
På trods af at EU-politikerne konstant taler om, hvor mange millioner hver eneste beslutning, de træffer, sparer virksomhederne for, er virkeligheden ofte den modsatte, dvs. politikerne skaber flere omkostninger og mere administration for virksomhederne, selv om de markedsføres som forenkling og besparelser for virksomhederne.
“Det virker som det mest fornuftige at gøre i øjeblikket, da det skaber mere hovedpine med de nye regler, end man får ud af dem.”
Det lyder som en fornuftig fremgangsmåde, medmindre du er parat til at “flyve under radaren” af praktiske årsager og udnytte det smuthul, jeg beskriver nedenfor. I mine øjne er det berettiget at ignorere EU-reglerne, hvis de ikke fungerer i virkeligheden. Loven om linkskat druknede i sin egen urimelighed, da virkeligheden virkede omvendt i forhold til lovgivningen. Når politik og bureaukrati kommer for langt væk fra virkeligheden, er der kun én mulighed for befolkningen og virksomhederne – at tage sagen i egen hånd og definere deres egne regler, der fungerer i praksis. Med andre ord er det berettiget med lidt civil ulydighed på dette område, indtil politikerne kommer ind på virkeligheden.
“Hvis man holder sig under tærsklen på 10.000 euro om året i EU, behøver man ikke at ændre noget og kan fortsætte som hidtil?”
Præcis, du lægger dansk moms på som sædvanlig og bogfører det som indenlandsk salg (omsætning i Danmark, ikke i kundens land).
Det nye smuthul i momssystemet
KNEB (dette er en del af det nye momssmuthul): Ændringerne i momssystemet den 1. juli 2021 gør det muligt for dem, der ønsker det, at flyve under radaren:
- Ingen bogføring hos modtageren. Salg til privatpersoner registreres ikke i modtagerlandet, fordi privatpersoner ikke fører regnskab, og de er ikke underlagt nogen revision ud over deres sædvanlige erklæring, hvor køb af varer fra andre EU-lande naturligvis ikke skal bogføres. Det lokale skattekontor i aftagerlandet kan således ikke vide, om en privatperson har købt noget, der skal pålægges lokal moms. Det spanske skattekontor kan således gå glip af masser af moms uden at vide det, det samme gælder for det tyske, når tyske privatpersoner køber fra virksomheder i andre EU-lande = momssmuthul.
- Fri bevægelighed for varer. Salg af varer til et andet EU-land skal ikke angives til toldmyndighederne. Der er ingen automatisk kontrol med, hvor mange varer en virksomhed leverer til andre EU-lande (der findes undtagelser for f.eks. animalske fødevarer, levende dyr og andre varer, der er underlagt importrestriktioner på nationalt plan, og som skal angives til toldvæsenet i både afsender- og modtagerlandet). Skattemyndighederne kan således ikke via toldmyndighederne se, om en virksomhed har krydset grænsen, da der skal tillægges lokal moms = momsgab.
- 10000 Euro tærskel. Salg under 10 000 euro om året til andre EU-lande er stadig omfattet af de gamle regler (forenklingsreglen). Med andre ord kan du sælge med dansk moms op til denne grænse, hvis du vil. Denne type regnskab registreres som dansk indenlandsk salg med dansk moms. Det er derfor ikke muligt at se i regnskaberne, om en virksomhed har solgt for mere end 10.000 euro til andre EU-lande og skal begynde at bogføre lokal moms for hvert enkelt land. Dette kan kun opdages under en skatterevision, hvor alle fakturaer udstedt til en privat kunde i et andet EU-land manuelt summeres. Det er derfor nødvendigt med en meget grundig og tidskrævende revision, hvor ALLE fakturaer i mange tilfælde skal kontrolleres, for at Skattestyrelsen kan konstatere, om en virksomhed har overskredet denne tærskel. For virksomheder med en stor omsætning kan man ved hjælp af en statistisk stikprøve kontrollere, om andelen af det samlede salg kan ligge over tærsklen, men så skal man stadig gå til det manuelle trin og bevise, at tærsklen er overskredet ved faktisk at lægge mindst det antal fakturaer sammen, der tilsammen ligger over tærsklen. Det er heller ikke i Skattestyrelsens interesse at bruge ressourcer på at jagte denne type “regnskabsfejl”, da det betyder, at de modtager mindre dansk moms, og skal håndtere administrationen med at henføre momsen med tilbagevirkende kraft til de respektive skattemyndigheder i andre EU-lande = omvendt momssmuthul. Det er teoretisk set muligt at opdage dette, hvis skattemyndighederne tænker sig om en ekstra gang. Du kan krydstjekke den toldregistrerede værdi af eksport uden for EU for en bestemt virksomhed med hvor meget dansk moms virksomheden har solgt for i Danmark. Dette gør det matematisk muligt at beregne baglæns, hvor meget en virksomhed har solgt til andre EU-lande. For indenlandsk salg er det i øjeblikket ikke muligt via momsangivelserne at se, om der er tale om salg med dansk moms til privatpersoner eller virksomheder. Det er heller ikke muligt at se, hvor stor en del af den danske moms der stammer fra salg til privatpersoner i andre lande. Det er derfor meget vanskeligt for skattemyndighederne at indføre en automatisk kontrolfunktion, der kan afsløre, om denne tærskel er overskredet = momssmuthul.
Verden bevæger sig i retning af destinationsprincippet
Hele verden bevæger sig imidlertid i retning af et destinationsbaseret momssystem. Selv om Norge ligger uden for EU, skal du muligvis også tillægge lokal moms der:
Salg af varer online til Norge – med eller uden moms?
Da lande uden for EU har en ordentlig toldkontrol, er det lettere for dem at opdage, hvis der kommer varer ind, som sælges uden lokal moms. Flere og flere lande uden for EU vil følge trop. I det lange løb skal du være forberedt på at skulle håndtere lokal moms i alle de lande, du sælger til – selv for tjenesteydelser. Det betyder naturligvis, at små virksomheder bliver nødt til at fokusere på nogle få lande og vokse land for land i det tempo, de kan håndtere det stigende bureaukrati. Men nutidens moderne virksomheder er ikke designet til at sælge i ét land ad gangen, de sælger globalt til hele verden fra dag ét. Det vil være et skridt tilbage til det 20. århundrede for økonomien og handelen, alene på grund af momssystemet…
Læs også:
Køb bogen her!